DET ER COOL AT VÆRE HOT
Er du frisk på en aften, hvor influencer, Vibeke Guldager (der er ekspert i at være i overgangsalderen), og jeg laver et hyggeligt, informativt og vedkommende talkshow om alt, der kan ramme, når hormonerne går på deltid og udfordrer os på både søvn, sexlyst, vægtøgning, tågehjerne og meget andet.
Mens Vibeke deler rundhåndet ud af sine kvaler i overgangsalderen, kommer jeg som kropsterapeut og “kosttilskuds-nørd” med bud på, hvad vi kan gøre ved kroppen, og hvad vi skal kigge efter, når vi begiver os ud i junglen af kosttilskud.
TAG DIN POWER TILBAGE👊🏼🌿!
På denne eksklusive aften vil du kort og godt føle dig set og genkendt i din overgangsalder, og lære hvad du kan gøre for at få en mere glad og vital krop i denne livsfase.
Der vil også være plads til spørgsmål, kommentarer og udveksling af erfaringer.
ET SÆRLIGT ARRANGEMENT
Der er tale om et arrangement, der kan foregå privat hjemme hos dig, eller på din arbejdsplads, i en forening eller måske hos mig på Amagerbro i Kbh. – dog med begrænsede pladser.
Lad mig høre, hvad der kunne have interesse for dig og dine gæster/kolleger/holdkammerater eller andre, du har kendskab til – det kan også være mænd.
Vi sammensætter en eksklusiv aften, hvor vi med ærlighed, sårbarhed, humor og ny viden stiller skarpt på livet i overgangsalderen.
Og vi lover, det bliver både sjovt og hyggeligt.
KONTAKT
Send mig helt uforpligtende en mail på hanne@raskeriet.dk så finder vi sammen ud af pris og de nærmere omstændigheder.
Vi vil elske at høre fra dig.