Kontakt
Kontakt mig gerne her, hvis du er interesseret i en kropsbehandling, eller hjælp til kosttilskud:
Email: Hanne@raskeriet.dk
Messenger (Hanne Rask)
Og har du behov for en 10 minutters gratis og uforpligtende samtale, finder vi også ud af det.
Om mig
Jeg hedder Hanne Rask, jeg er 56 år, og jeg har hjemme-klinik på Amagerbro i København.
Min seneste uddannelse er som Totem Kropsterapeut.
Det har altid været min meget store passion at nørde sundhed, kosttilskud, fysisk og psykisk trivsel samt spiritualitet, åndsvidenskab og personlig udvikling.
Jeg har et hav af kurser og læste sider bag mig, så min værktøjskasse inden for krop og psyke er enorm.
Jeg skifter af og til retning i livet – det er, hvad selvudvikling kan føre til…Det har ledt mig til at starte Raskeriet.dk for syv år siden, og nu SundogRask.com.
Jeg er sikker på, at alt, hvad der kan sættes under denne sundheds-paraply, bliver min professionelle vej resten af mit liv.
Tidligere var jeg journalist i tyve år, skolelærer i tre, plus at jeg i mine unge dage i en årrække var ansat i sundhedsvæsenet som både syge-, hjemme- og handicaphjælper. Når jeg ikke lige rejste jorden rundt….
Trods min landing her og nu, er jeg altid spændt på, hvad livet fremadrettet byder på. Jeg mener, vi generelt skal være nysgerrige på, hvad der kommer vores vej. For det kommer af en årsag. Meningen er, at vi skal udvikle os. På godt og ondt.
Det interessante er, hvordan vi håndterer det hele – så det f.eks. ikke sætter sig i kroppen som traumer, smerter og sygdom, hvis det er nogen af de knapt så opløftende livsbegivenheder, vi møder.
Lad mig hjælpe dig med at have det godt på alle planer.
Lad os finde frem til, hvad netop DU har brug for.
Jeg håber, vi ses….