Energi til efteråret og vinteren

Oven på en fantastisk sommer og nogle solrige efterårsdage, er det bare med at holde energiniveauet oppe så langt ind i de mørke vintermåneder som muligt. 

Om vinteren lever vi typisk anderledes, når vi trækker indendøre og hygger med guf foran fjernsynet og middagen står på tunge kødgryder med færre friske grønsager. Værn om energiniveauet og læs her hvordan.

Kom influenzaen i forkøbet

Sukker nedsætter funktionen af dit immunforsvar. Det sætter sig nemlig på de samme receptorer som C-vitamin, og C-vitamin er vigtig for et velfungerende immunforsvar. Vil du give immunforsvaret et forspring, så hold igen med sukker og sørg for at få godt med C-vitamin hele vinteren. 

D-vitamin er også vigtigt at have fokus på fra september til maj, hvor vi ikke længere får tilstrækkelig med D-vitamin fra solens UVB stråler. 

Er du i tvivl, om du får variation nok gennem kosten, så er et tilskud en god ide i vinterhalvåret. Vælg fx et multivitamin- og mineralpræparat, som indeholder tilstrækkelig med D-vitamin. Børn og kvinder, som stadig menstruerer, må gerne få jern i multivitaminpillen, men mænd og kvinder efter overgangsalderen anbefales at vælge et tilskud uden jern, da mænd har sværere ved at udskille jern, og som regel ikke har brug for det. 

Har du små børn i institution, eller plejer du at være en af de første der rammes, når influenzasæsonen sætter ind, så kan tilskud af C-vitamin, D-vitamin og selen være en god ide. Solhatten, også kendt som echinacea, bidrager både til en normal funktion af de øvre luftveje og til immunsystemet, så den kan med fordel tages forebyggende, og når du mærker begyndende influenza- eller forkølelsesymptomer. 

Bliver du træt og energiforladt om efteråret?

Har du tendens til at blive træt om efteråret – eller har du tendens til at blive stresset, så vær opmærksom på at få nok B-vitaminer. B-vitaminer er nemlig vigtige for en normal energiomsætning og et normalt fungerende nervesystem.

Urter som schisandra, rosenrod, astragalus og russisk rod kaldes adaptogene urter. De bidrager til normal kognitiv funktion og mental ydeevne, at mindske træthed og udmattelse og til et normalfungerende immunsystem. Tilsammen giver de mere energi til dagen og ro til natten – og så styrker de immunforsvaret, giver dig mere overskud og gør dig mere modstandsdygtig vinteren igennem.