Fertilitet - naturlig vej

Fertilitet – naturlig hjælp til graviditet

Vil I gerne være forældre?

Fertilitet er desværre ikke lige let for alle. En undersøgelse foretaget af Rigshospitalet viste, at 16-26% af alle som ønsker at få børn, oplever problemer med at få dem.

En sund livsstil

En sund livsstil hjælper både på krops- og kønscellernes sundhed, og så kan kosten medvirke til at få rettet op på hormonelle forstyrrelser, som fx ved PCOs.

  • Spis masser af grønsager, få sunde vegetabilske fedtstoffer og mindst 1,5 liter vand om dagen. Spar på de hurtige kulhydrater (især sukker). 
  • Få regelmæssig motion.
  • Alkohol og tobak nedsætter fertiliteten hos både mænd og kvinder. Mænds sædcellekvalitet forringes ved rygning og en undersøgelse fra Københavns Universitet viste, at kvinders risiko for spontan abort øges med 50%, når de indtager 2 genstande om ugen. 
  • Det kan være stressende at prøve at blive gravid – især hvis I er i fertilitetsbehandling. Men stress kan faktisk arbejde imod jer, så find en måde at håndtere stressen på. Yoga og meditation fungerer godt for nogle. Et samlet tilskud af B-vitaminer mindsker træthed og udmattethed og så bidrager de til en normal psykologisk funktion. Rosenrod øger mental udholdenhed, fysisk ydeevne og giver energi. Disse tilskud kan være en god støtte for jer begge, hvis I føler at processen er en stor psykisk belastning.  

Tilskud til kvinden

Har du taget p-piller i en årrække, så kan det tage et stykke tid, før din cyklus bliver helt regelmæssig igen og dine hormoner er i balance. Vitex Agnus Castus bidrager til den kvindelige hormonbalance og hjælper til at opretholde et fysiologisk velvære i en menstruationscyklus. Agnus Castus kan både fåes som rent urtetilskud eller i kombination med Gelé Royal PMS. 

Det anbefales at tage 400 µg folsyre dagligt, allerede imens I forsøger at blive gravide, for at nedsætte risikoen for rygmarvsbrok hos barnet. Det er vigtigt at moderen har tilstrækkeligt med folsyre i den helt spæde start af graviditeten – også før du er klar over, at du er gravid. Gravide anbefales desuden at tage jern, calcium, D-vitamin og A-vitamin (max 1000 µg). 

Du kan med fordel tage et multivitamin- og mineraltilskud til gravide, men har I fertilitetsproblemer, så vær også opmærksom på at få tilstrækkeligt med zink, selen, vitamin B6 og vitamin B12.

Man kan vælge at spæde sin gravid-vitamin pille op med ekstra tilskud, dog skal man være opmærksom på ikke at få for meget A-vitamin under graviditeten, da det kan skade fostret. Så enten stop de ekstra tilskud, når graviditeten indtræffer, eller tag fx Omnimin, da den indeholder tilstrækkelige – men ikke for høje doser af de nævnte vitaminer og mineraler.

Tilskud til manden

Manden skal sørge for at få tilstrækkeligt med selen og zink, da selen bidrager til dannelsen af sædceller, og zink bidrager til normal frugtbarhed og reproduktion og desuden til normalt testosteronniveau – det mandlig kønshormon. 

Manden kan med fordel tage et tilskud af fx OmniX, for den indeholder alle de vigtige vitaminer og mineraler samt tilstrækkelig høje doser af selen og zink. Den indeholder ingen jern, og det gør den velegnet til mænd, da mænd ikke er i stand til at udskille overskud af jern.

Derudover kan manden med fordel tage et tilskud af Q10, da den bidrager til normal energidannelse i cellerne – og det gælder også sædcellerne, som helst skal have tilstrækkeligt me energi til at kunne klare svømmeturen. 

Har I brug for vejledning i kosttilskud, naturlægemidler og homøopatiske lægemidler, så book en tid til en gratis helsevejledning.