Fordøjelse og julemad

Fordøjelse: Lad ikke julemaden ødelægge din fordøjelse

Fordøjelse er ikke noget man tænker så meget over i julen, men i en tid med tunge måltider med flæskesteg, julekonfekt og æbleskiver, er det god ide at skænke din fordøjelse en kærlig tanke. Så undgår du måske at sætte den helt ud af kurs.

Hold dig gode venner med dine tarmbakterier

Vidste du at menneskekroppen indeholder 14 gange så mange bakterier som menneskeceller og omtrent 50.000.000.000.000 af disse bakterier findes i tarmen? Der er god grund til at holde sig gode venner med sine gode tarmbakterier, give dem god mad og ruste dem til at holde de sygdomsfremmende bakterier, virus og svampe nede. 

En kost, som er rig på kostfiber, præbiotika og probiotika gavner en god fordøjelse. Rygning, alkohol og mange animalske proteiner, hærdet- og animalsk fedt, hurtige kulhydrater og sukker belaster fordøjelsen. Vil du styrke dine venner i tarmen, så sørg for at få fiber, præbiotika og probiotika – ikke mindst i julen. 

Fiber

Fiber er kulhydrater, som ikke kan nedbrydes – så de fortsætter ufordøjet ned gennem tarmsystemet. De forsinker nedbrydningen af andre kulhydrater, og det hjælper med at holde blodsukkeret stabilt. Fibre er gavnlige både ved for tynd eller for hård mave – og så hjælper de med at holde fordøjelsen i gang. Især rugbrød, rugknækbrød, havregryn,  havreklid, tørrede bønner og linser kerner, frø, nødder og grove grønsager indeholder kostfibre. Loppefrøskaller er meget rige på kostfibre og kan spises i maden eller købes som kosttilskud, men de kræver, at man drikker rigeligt.

Præbiotika

Præbiotika er mad eller “bakterie-gødning”, som fortsætter ufordøjet ned til tyktarmen, hvor de gavnlige bakterier kan få glæde af dem. Inulin og FOS er de mest almindelige præbiotika. Inulin kan fåes fra hvidløg og løg, og FOS findes i bananer og artiskok. Man kan også få kosttilskud med inulin og FOS, og nogle probiotika indeholder både mælkesyrebakterier og præbiotika.

Probiotika

Probiotika kaldes også mælkesyrebakterier. Det er bakterier, som ligner nogle af de stammer af gavnlige bakterier, vi har især i tyktarmen. Mælkesyrebakterier findes også i yoghurt og fermenterede fødevarer. Probiotika som kosttilskud indeholder mellem 2-24 udvalgte stammer af bakterier. Vi har alle en helt unik sammensætning af bakterier i vores tarm, og vælger du at tage mælkesyrebakterier som kosttilskud, så er det en god ide at skifte mærket ud indimellem, så tarmen bliver udsat for forskellige bakteriestammer.

Halsbrand og sure opstød

Døjer du med halsbrand, så er du sikkert ekstra hårdt ramt i julemånederne.

Halsbrand forbindes ofte med for meget mavesyre, og så går man på apoteket og køber midler, som kan neutralisere syren og tage den ubehagelige svigen i spiserøret. Er halsbranden slemt og måske mere permanent, kan man få medicin, som nedsætter produktionen af mavesyre.

Men halsbrand kan faktisk også skyldes for lidt mavesyre, og symptomerne er de samme. For lidt mavesyre ses især hos kvinder. Et amerikansk studie viser, at halvdelen af alle kvinder over 60 år producerer for lidt mavesyre. Og har man for lidt i forevejen, så gør det kun problemet værre at tage medicin, som nedsætter produktionen af mavesyre yderligere. 

Mavesyren indeholder nemlig nogle enzymer, som skal nedbryde den mad, vi spiser. Mangler man mavesyre, så har man især svært ved at fordøje kød. Når maden ligger for længe i maven, fordi det tager lang tid at få den nedbrudt, så kan mavesyren stige op gennem spiserøret igen og give halsbrand. Maden kan også fortsætte ufordøjet videre ned gennem tarmsystemet, gå i forrådnelse i tarmen og give yderligere problemer med din fordøjelse.

For lidt eller for meget mavesyre

Bliver du oppustet, træt og tung i maven efter at have spist tunge proteiner (især rødt kød), og får du opstød og luft i maven inden for 15 minutter efter du har spist, så kan det være et udtryk for lav mavesyreproduktion. 

Der findes tests du kan lave hjemme, der giver et praj om dit mavesyreniveau. Blandt andet natrontesten og rødbedetesten. Men de er kun vejledende, og opskriften er at indtage en kost, som støtter fordøjelsen mest muligt og belaster den mindst muligt.

Læs mere om for lidt eller for meget mavesyre – og om rødebede- og natrontesten her

Fordøjelse på rette kurs – hvad kan man gøre?

Du kan hjælpe din fordøjelse ved at spise noget surt eller bittert inden hvert måltid. Det kan fx være et glas vand med citron, rucola salat og sure eller fermenterede grønsager. Det sure og bitre sætter gang i fordøjelsesafterne, bl.a. mavesyren. 

Du kan også spise fødevarer, som er rige på planteenzymer. Papaya og ananas indeholder mange planteenzymer. Planteenzymer kan også købes som kosttilskud, og de skal indtages lige inden et hovedmåltid. 

Det en god ide at holde igen med det røde kød, for har du for lidt mavesyre, har du svært ved at fordøje det. Sørg for at spise masser af grønsager, som er rige på fiber og præbiotika. Få også gerne mælkesyrebakterier fra fermenterede fødevarer – det er guf for både mavesyreproduktionen og tarmmiljøet.

Køb kosttilskud til fordøjelsen her