Fornyet energi – omfavn foråret

Fornyet energi depoter kan de fleste bruge når foråret viser sin spæde begyndelse. Foråret pibler frem i bedene med små anemoner og vintergækker og lidt lunere temperaturer. Det giver håb om, at foråret ligger lige om hjørnet – og solen snart giver os den energi og varme, som vi har hungret efter gennem vinteren.

Har du været influenzaramt?

Er du blandt dem, som har været ramt af influenza, så er du måske stadig træt og savner fornyet energi til at komme ovenpå igen. Her er gode råd til, hvad du kan gøre som et lidt forsinket nytårsforsæt.

Føler du dig bare træt, så er det måske vitaminer du mangler. Har du huske D-vitamin gennem vinteren? Du kan sagtens være i underskud, for vi får ikke nok D-vitamin fra solen i Danmark fra september til maj. 

På apoteket har vi mødt mange med langvarig influenza med feber, hoste og snot og den ene virus som har overtaget den anden.

Har du også været ramt, og har du lidt svært ved at komme til hægterne igen, så er det måske en god ide at tage en god multivitamin. Sørg især for at den indholder godt med D-vitamin, C-vitamin og Selen, for de har betydning for immunforsvaret. 

Trænger du til et ekstra energiboost, så suppler evt. med adaptogene urter som fx Schisandra, Rosenrod, Russisk rod og Astragulus, der tilsammen bidrager til både immunforsvaret og energiomsætningen. Disse urter findes i bl.a. OmniVital fra Biosym og All Energy fra Solaray.

Går du stadig og hoster eller snotter, så kan naturlægemidlet KanJang eller Echinacea måske hjælpe dig af med forkølelsen, men kom ind og tag en snak eller bestil tid til en gratis helsevejledning, hvis det har været længe undervejs, så du får den helt rigtige behandling. 

Spis dig til fornyet energi

Har du overskuddet til at gå foråret i møde med en mere målrettet sund livsstil, så tag endelig forskud på grønsagerne, så du kan få godt med vitaminer, mineraler og kostfibre ind i hverdagen. 

Brug også gerne frisk ingefær, gurkemeje og hvidløg i madlavningen. Gurkemeje og ingefær bidrager til et normalt fungerende immunsystem, og selvom de ikke indeholder nær så mange aktive stoffer som tørekstrakter i kosttilskud, så er en daglig dosis af de friske råvarer godt og energigivende. 

Start fx dagen med en friskpresset rødebedejuice med frisk ingefær, frisk gurkemeje og citron. 

Du kan finde flere sunde opskrifter og inspiration på www.stinemathieu.dk