Stress er blevet betegnet som en folkesygdom, fordi mange danskere lider af stress i større eller mindre omfang. Nogle bliver rigtig syge af stress, andre døjer med stresssymptomer i årevis, måske uden at vide, at de skyldes stress.

Man definerer stress som en psykofysiologisk reaktion, der sættes i gang, når man udsættes for belastning, krav eller trusler. Stress kan udløses af et for stort arbejdspres eller af en traumatisk oplevelse, dødsfald eller mobning. Man tænker ofte automatisk på arbejdet, når man taler om stress, men stress udløses faktisk ikke kun af arbejde, for man finder dobbelt så mange stressede blandt arbejdsløse som blandt folk i arbejde. Ofte er stress en kombination af at være presset fra flere fronter samtidig.

Stress er ikke en sygdom

Stress betegnes ikke som en sygdom i sig selv, og måske netop derfor tager man det ikke alvorligt nok. For symptomer på stress kan udvikle sig til alvorlige sygdomme som blodpropper, mavesår eller angst så tøv ikke med at søge hjælp hos din læge, en psykolog eller en alternativ behandler, hvis du mærker symptomer på stress. Når kroppen er stresset er blodtryk og puls forhøjet, stofskiftets funktion forringes, så blodets indhold af sukker og fedt øges. Immunforsvaret svækkes, og det gør kroppen mindre modstandsdygtig over for sygdomme. Man kan have svært ved at sove, føle sig anspændt og irriteret.

Listen over symptomer på stress er lang, den indeholder bl.a. hovedpine, gentagende infektioner, vægttab, søvnløshed, glemsomhed og dårligere præstationsevne.

Stress er en instinktiv reaktion

Vi er indrettet sådan, at når vi udsættes vi for fare, så forbereder kroppen sig på at flygte eller kæmpe. Når stenaldermennesket mødte en bjørn, så satte kroppen et alarmberedskab i gang – det var ren overlevelsesinstinkt. Nutidens farer kan vise sig som en bunke af regninger i skuffen, som man ikke kan betale, et projekt på arbejdet, som vi ikke magter eller følelsesmæssige belastninger som sygdom, dødsfald eller mobning, som tapper os for energi. Kroppen skelner ikke mellem bjørnen og bunken af regninger, så den hæver adrenalinen og gør klar til kamp, men imens stenaldermenneskets alarmberedskab faldt til ro igen, så snart bjørnen var væk og faren var drevet over, så forsvinder bunkerne af regninger og mobning sjældent lige så hurtigt. Kroppen bliver ved at være i alarmberedskab og kan til sidst have svært ved at fald til ro, også efter faren er drevet over.

Det er her, symptomerne på stress begynder at vise sig som hovedpine, glemsomhed, kort lunte – ja vi hører jævnligt om folk der glemmer telefonen i fryseren eller faren der gik på arbejde med og efterlod barnet på parkeringspladsen siddende i sin autostol på bagsædet – fordi han havde glemt at aflevere ham i institutionen. Hukommelsen og kroppen begynder at reagere på den belastning vi udsætter den for. Og det er reaktioner, vi bør lytte til og handle på.

Behandling og forebyggelse af stress

Har du alvorlige symptomer – og flere end et symptom på stress, så bør du først og fremmest blive undersøgt af din læge. Du skal have checket, at dit blodtryk ligger som det skal. Derefter bør du give dig selv den ro din krop har brug for til at geare ned, og som du har brug for til at finde ud af, hvad der stresser dig. Nogle skal sygemeldes, andre har brug for at tale med psykolog og andre har det bedst med at se en alternativ behandler, som både arbejder med både krop, sind og livsstil. Find ud af, hvad der appellerer mest til dig.

For nogle virker det afstressende at løbe og motionere, så pulsen kommer i vejret. Det tvinger kroppen til at falde til ro igen efter løbeturen. For andre har løb og motion med høj puls den total modsatte virkning. Det stresser kroppen yderligere – og motionen bliver til endnu et pres af noget man tvinger kroppen til at præstere i en tid, hvor den bare trænger til ro. Lyt til din krop og giv den det, den har brug for.

Yoga og afspænding hjælper rigtig mange, som døjer med stress. På samme måde som psykisk press giver fysiske symptomer, så kan den fysiske afspænding i yoga hjælpe sindet til at koble fra. Kombineret med vejrtrækning, afspænding  og meditation er yoga et virkelig effektivt middel mod stress, fordi du får kroppen gearet ned, du lærer at kontrollere din stress ved at kunne spænde af og vigtigst af alt, så lærer du om kropsbevidsthed – at kunne mærke, undersøge og forstå kroppens og sindets signaler.

Kosttilskud

Der findes ikke kosttilskud mod stress. Den bedste behandling er at fjerne årsagen til stress og at lære at håndtere stressede situationer, så de ikke belaster dig i samme grad.

Har du tendens til at blive stresset, så kan et tilskud af B-vitaminer også være en god ide. B-vitaminer hjælper nemlig med at vedligeholde nervesystemet. Mega-B-Stress fra Solaray er et såkaldt B-vitamin kompleks, som frigives af to omgange – så man er dækket ind hele dagen, og mangler du B-vitamin, så mærkes effekten ret hurtigt.

Mega B-Stress 250 kapsler

Køb Mega-B-Stress

Føler du dig tappet for energi, så er All energy fra Solaray en god energibooster. Pukka Vitalise kan også varmt anbefales.

Køb All Energy

Køb Pukka Vitalise

Rosenrod øger din mentale udholdenhed og modvirker træthed i hverdagen. Det er en såkaldt adaptogen urt, så selvom den giver øget energi, så tilpasser den sig kroppen, så den også kan falde til ro igen. Og det er vigtigt, hvis du stresset. Rosenrod er god at tage sammen med Mega-B-Stress, hvis du føler dig stresset.

Køb Rosenrod

Har du tendens til at føle dig nedtrykt og modløs i perioder – så kan Velsina hjælpe. Har du mistanke om depression, så er det vigtigt, at du søger læge.

Læs mere depression på Netdoktor

Mange oplever også flere infektioner i stressede perioder, fordi stress belaster immunforsvaret. Ved du at du skal gennem en stresset periode, så kan det også hjælpe kroppen med et et multivitaminpræparat. Der findes også en række kosttilskud og naturlægemidler, som styrker immunforsvaret.

Læs mere om immunforsvaret

Har du spørgsmål eller har du brug for at tale med nogen om hvor du kan søge hjælp, så står vi altid til rådighed i Sund og Rask. Du er altid velkommen til at kikke forbi eller ringe.