Helsevejledning på apoteket

Sund og Rask på Apoteket

Sund og Rask er din alternative sparringspartner på Gl. Kongevej Apotek. Stine Mathieu, som er uddannet Helsevejleder og journalist – og snart færdig som Heilpraktiker / Alment praktiserende Naturmediciner, står bag Sund og Rask. Hun er tilknyttet Gl. Kongevej Apotek, hvor hun tilbyder gratis vejledning for apotekets kunder onsdage og torsdage eller på tidsbestilling.
Læs mere om bestil tid her.

Stine tilbyder også konsultationer i klinik tilknyttet Gl. Kongevej Apotek eller i klinik på Østerbro.
Læs mere om konsultationer og priser.

Uddannelse af Apotekspersonale

Stine Mathieu uddanner løbende personalet på Gl. Kongevej Apotek, Frederiksberg Apotek og Apoteket Frederiksbergcentret i vejledning af kunderne til køb af kosttilskud, naturlægemidler og homøopatiske lægemidler. Hun tilbyder også undervisning for andre apoteker, og i september 2019 lancerer hun en apoteksportal med produktinformation, artikler og webinarer til intern personalebrug, som alle danske apoteker kan abonnere på.
Læs mere om Apoteksportalen her.

Sund og Rask – mere naturmedicinsk behandling på apoteket

Ideen til Sund og Rask er udsprunget af ideen om, at kunderne på apoteket har brug for kyndig vejledning i brug af kosttilskud, naturlægemidler eller homøopatiske lægemidler, hvis de ønsker et supplement eller alternativ til den medicin, de ellers får på apoteket. I vores nabolande er det mere almindeligt at finde naturlægemidler og homøopatiske lægemidler på apotekerne, det har vi ikke tradition for i Danmark.

Sund og Rasks mission er at oplyse om naturmedicinsk- og alternativ behandling både til Apotekets kunder og gennem apotekspersonalet. Derfor tilbyder vi danske apoteker, som ønsker at udvide sortimentet med kosttilskud, naturlægemidler og evt. homøopatiske lægemidler, uvildig rådgivning, undervisning og abonnement på en informationsportal specielt udviklet til apotekspersonale.

Du finder Sund og Rask på Gl. Kongevej Apotek. Her kan personalet på apoteket hjælpe med produktvejledning. Du er også velkommen til at kontakte Stine på tlf.: 29715898 eller [email protected]

Find Sund og RaskADRESSE:
Gl. Kongevej 76
1850 Frederiksberg C
tlf. 33 31 32 88 (Apoteket)

ÅBNINGSTIDER:
Hverdage kl 9.30-18.30
Lørdage kl 10-15.