Mulige reaktioner efter en behandling
Du kan have forskellige reaktioner på en behandling. Når spændinger giver slip, kan det resultere i en helt ny følelse i kroppen og dermed give dig mere energi og større overskud. Men det kan også være du bliver træt umiddelbart efter. Eller ked af det. Eller du fryser. Eller måske dukker gamle tanker og traumer op. Eller måske har du det bare rart og føler dig afslappet.
Som jeg har nævnt før, er det kroppen, der bestemmer, hvad der skal ske, hvad den har brug for, hvad den er klar til at give slip på, og hvordan den reagerer.
Her er lidt flere mulige reaktioner:
Det er ikke ofte, jeg hører om disse reaktioner, men de kan forekomme, og de er ikke farlige. De er en helt naturlig reaktion på en behandling:
Snurren i kroppen: Når gamle spændinger slipper, opstår en øget gennemstrømning af blodet.
Rystelser: Når kroppen retter sig op eller regulerer sig selv.
Svimmelhed: Kan forekomme når man arbejder dybt med åndedrættet og affaldsstoffer frigives.
Kilden: Overfladiske muskulære spændinger kan mærkes som en kilden.
Sved: Den øgede blodgennemstrømning kan aktivere stofskiftet og fremkalde sved.
Brændende fornemmelse: Når der opstår gennemstrømning i nervesystemet.
Kløe: Kan forekomme, når der opstår gennemstrømning i nervespidserne.
Kramper: Kan skyldes væskemangel, eller muskler, der afspænder ved en sammentrækning.
Hyperventilation: Hvis der opstår kontakt til en psykisk blokering uden en egentlig forløsning.
Hønserøv eller låste fingre: Kan opstå når de indre organer og åndedrættet reguleres.
Har du spørgsmål til noget, er du velkommen til at kontakte mig HER.